Exceptionel arkitektur

Esbjerg er en storby med høj herlighedsværdi, og byens bygninger bidrager til den særlige stemning og ånd, der findes i den vestlige metropol. Inden for de seneste år har det centrale Esbjerg undergået en imponerende transformation centreret omkring renoveringen af Kongensgade og sidegaderne til gågaden. Nu inviterer omgivelserne til at nyde byen med plads til leg, udfoldelser og ophold.

 

Selvom Esbjerg er en forholdsvis ung storby med kun 150 års historie at trække på, rummer byen stadig mange interessante og seværdige bygningsværker. Flere markante bygninger så som Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg Banegård, Ting- og Arresthuset og Esbjerg Vandtårn stammer fra omkring 1900, og de bidrager stadig på smukkeste vis til et bybillede, hvor gammelt og nyt bliver ved med at inspirere.

 

Her er der også plads til den moderne og nyskabende arkitektur, som udfordrer med respekt for funktionaliteten. Musikhuset Esbjerg er tegnet af de verdensberømte arkitekter Jan og Jørn Utzon, og flere andre nyere bygningsværker højner oplevelsen af byen. Tæt på musikhuset findes den nye Havnepromenade og Landgang, som binder havn og by sammen samtidig med at skabe nye og spændende udsigtspunkter.

  

 

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies