Pral for Esbjerg

For at blive klar til 150 års jubilæet har Esbjerg Kommune sagt ja til et tilbud fra en pralekonsulent.  Hans mission bliver at lære esbjergenserne at fortælle og vise, at de er stolte af deres by. Borgmester Jesper Frost Rasmussen bakker op om ideen, og har inviteret pralekonsulenten til velkomsmøde på Esbjerg Rådhus.

 

Pralekonsulent Jes S. Bjerg er vendt hjem fra Austin, Texas, med et helt nyt syn på Esbjerg. Han ser nu på sin fødeby med friske, positive øjne.

 

Hvorfor har han aldrig hørt nogen prale af alt det gode, som Esbjerg har at byde på? Byen er jo fuld af ”unique qualities”. Så hvorfor ved ingen uden for Esbjerg, hvor fantastisk byen er?

 

Måske ligger det bare ikke til esbjergenserne at prale. De stiller sig jo aldrig helt tilfreds med tingenes tilstand, for der er altid nye mål at nå. Det kan altid blive lidt bedre, og i Esbjerg er man vant til, at der skal action og ikke en masse snak til, hvis man vil frem i verden. Det er præcis sådan, at Esbjerg er vokset fra ingenting til landets femtestørste by på bare 150 år.

 

Jes S. Bjerg kender også alle fordommene. Særligt dem, der handler om noget med fisk. Men nu skal det være slut. Esbjergenserne skal lære at slå lidt mere ud med armene. Vise at de er stolte af deres by. For Esbjerg er ikke bare ”fin nok”. Den er forrygende.

 

Jes S. Bjerg er klar, og han har brug for din hjælp. Så sæt i gang. Fortæl verden om alt det, byen kan. Pral for Esbjerg.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies